Dansk English 
Nekrolog, J. E. Lange

(Nekrolog bragt i Friesia II (4-5): p. 209, 1943).

JAK0B E. LANGE

2. April 1864  27. December 1941

Af N. FABRITIUS BUCHWALD.

Ganske uventet indtraf i Juledagene 1941 Budskabet om, at J a k o b E. L a n g e, den danske Mykologis Nestor, var død den 27. December, knap 78 Aar. Forbavsende rank, spændstig og aandsfrisk havde L a n g e holdt sig til det sidste. Man mindes med Glæde hans Deltagelse i Jubilæumsekskursionen til Rørvig 2. Juni 1910, og endnu i Efteraaret 1941 rejste han til et Møde i København vedrørende sit Hovedværk ,Flora Agaricina Danica"; ingen anede, at den tilsyneladende saa raske Mand kort efter skulde bukke under for en ondartet Tarmkræft.

Ved et ejendommeligt Sammentræf fødtes tre af Danmarks mest kendte Mykologer alle i Krigsaaret 1864, nemlig P o u l L a r s e n, Ove Rostrup og Jakob E. Lange. De er nu alle døde. Alle vandt de sig et Navn inden for den floristisk-systematiske Mykologi. Af dette Trekløver var L a r s e n og R o s t r u p begge meget tilbageholdne og lidet produktive Naturer, hvis Navne næppe naaede uden for Nordens Grænser, medens L a n g e ved sine omfattende Værker over de danske Agaricaceer blev et internationalt kendt Navn.

L a n g e tilhørte en Slægt, der har talt mange kendte Botanikere, vort eneste BotanikerDynasti kan man paa en vis Maade sige. (En Stamtavle over Slægten findes i C a r l C h r i s t e n s e n : Den danske Botaniks Historie, 1, S. 422.). Uvilkaarligt kommer man til at tænke paa en lignende BotanikerSlægt i Sverige, de berømte F r i e s 'er med den store E l i a s F r i e s i Spidsen. Slægtens botaniske Medlemmer gaar helt tilbage til Slutningen af det 18. Aarh. til M o r t e n B r e d s d o r f f, som var Præst i Vester Skerninge nær Svendborg. M o r t e n B r e d sd o r f f blev en gammel Mand, og i hans Præstegaardshjem fik flere af vore kendte Botanikere deres Opdragelse og naturvidenskabelige Interesse, nemlig Professor i Botanik ved Universitetet, J. W. Hornemann, som blev gift med en Søster til Bredsdorff, dennes Søn, J. H. B r e d s d o r f f, en meget alsidig Begavelse, der beskæftigede sig baade med Botanik og Filologi, og endelig gamle B r e d sd o r f f ' s Dattersøn, J o h a n L a n g e, den kendte Professor i Botanik ved Landbohøjskolen. Ogsaa J o ha n L a n g e' s to Sønner, Jonathan Lange, Adjunkt i Ribe, og navnlig Axel Lange, botanisk Gartner, vandt sig Navne som Botanikere.

Og endelig var ogsaa Ja k o b L a n g e s Fader, NI. T. L a n g e, en Broder til J o h a n L an g e, stærkt botanisk interesseret. Han skrev allerede som Huslærer i Ollerup Præstegaard i 1850erne vor første virkelige Lokalflora ,Den sydfyenske Øgaards Vegetation"; ogsaa for Mosserne nærede han Interesse. I 1862 blev M. T. L a n g e Præst i Angel, men da han ikke vilde virke for Tyskhedens Sag, afskedigedes han af Tyskerne i 1864 og maatte flygte til Flensborg, og her, saa at sige paa Flugten, fødtes J a k o b E m a n u e l L a n g e den 2. April 1864.

Efter sin Afstamning var Lange saaledes, kan man næsten sige, destineret til at blive Botaniker, men ogsaa under Opvæksten modtog han botanisk Paavirkning fra Faderen, skønt denne allerede døde, da Lange kun var 11 Aar. Saa levende var Faderens Forbindelse med Planteverdenen, at en Skovtur med denne altid var en Oplevelse for Børnene, og de vilde Planter blev Lange derfor allerede fra Barnsben fortrolig med. Ogsaa hans Interesse for den praktiske Side af Botanikken skylder han delvis Paavirkning fra Faderen, thi allerede i 9Aarsalderen blev han sat i Gartnerlære. idet han hveranden Eftermiddag maatte arbejde i et Gartneri i Udkanten af Nyborg, hvor Faderen efter Flugten fra Angel havde faaet et præsteembede. ,Jeg lærte her i Barneårene"  skriver L a n g e i sine ,,Erindringer"  ,ikke så lidt af hvad man kunde kalde praktisk arbejdsindstilling, bl. a. at more mig ved ensformigt, kedsommeligt arbejde,  f. ex. at sortere gamle kartofler i en halvmørk, råkold kælder".

Efter Faderens Død flyttede Familien til Sejerskov ved Odense, og i l4Aarsalderen fik Lange Ophold i Ollerup Præstegaard hos en Onkel, Pastor L S. Brandt; i denne Periode kom han et Par Aar i regulær Gartnerlære uden for Svendborg. 1 1881 ansattes han i Rosenborg Slotsgartneri under Overgartner Tyge Rothe. hos hvem han lærte at dyrke Ananas og Champignoner, men allerede 8 Maaneder før Læretidens normale Udløb begyndte han at læse til Havebrugseksamen paa Landbohøjskolen og blev i 1884 Havebrugskandidat. Efter en kort Periode som Undergartner paa Herregaarden ved Horsens Fjord drog han udenlands (1885-1887),først til England hvor det i de Tider var Skik og Brug for unge Gartnere at fortsætte deres uddannelse, naar Læretiden var overstaaet; han lærte her Havebrug i Kew Gardens ved London; paa sidste Del af Udenlandsrejsen havde han Plads i "Jardin des plantes" ved Paris.

Ved sin Hjemkomst stod Lange over for Fremtidsproblemet, om han skulde vælge Herregaards eller Handelsgartneriet? Det blev ingen af Delene. Ved et Tilfælde fik han Ansættelse paa den nylig oprettede Dalum Landbrugsskole ved Odense, hvor man søgte en ung Lærer. Ganske vist var han jo ikke Landbrugskandidat, men han fik dog Stillingen, foreløbigt for 4 Maaneder  men AnsætteIsen kom til at strække sig over godt 30 Aar!

Det viste sig nemlig hurtigt, at Lange havde ualmindelige Evner som Lærer; han kunde tale, Havde let ved at fremstille, og Undervisningen morede ham levende. Hans Bane var nu blevet afstukket og det blev Skolegerningen, der kom til at optage den største Del af hans Liv.

Sammen med Skolens Forstander, J ø r g e n P e t e r s e n og Lærerne Hans Appel og Niels Anton Hansen kom han til at danne det Firkløver af "særprægede personligheder" der senere fik Tilnavnet ,de fire store", og som grundlagde Dalum Landbrugsskoles Ry. Under sit Englandsophold havde Lan g e hørt om H e n r y G e o r g e og stiftet Bekendtskab med dennes Hovedværk ,Progress and Poverty", Herved vaktes hans Livs s store Hovedinteresse, Socialøkonomien, og paa Dalum begyndte han allerede det første Aar at holde socialøkonomiske Foredrag, og det følgende skrev han sin første Lærebog ,Socialøkonomi" (1889), der er kommet i flere Udgaver. Senere fulgte Oversættelser af flere af Henry G e o r g e's Bøger, og L a n g e blev saaledes den, der indførte Georgeismens Tanker her i Landet, hvor han blev denne Bevægelsens Førstemand. Hans socialpolitiske Idéer kom i høj Grad til at præge det Reformarbejde m. h. t. Jordspørgsmaalet, der resulterede i Jordlovene af 1919, hvorved ,Bondens Ret til Jorden, Folkets Ret til Jordrenten" godkendtes.

Allerede i Barneaarene havde L a n g e gennem sin Fader faaet Indtryk af de nye folkelige og frisindede Skoletanker, der dukkede omkring Midten af forrige Aarhundrede. Faderen støttede ivrigt de smaa Koldske' Friskoler, som dannedes rundt om paa Fyn i 60erne og  70erne og Lange fik herigennem tidligt Blikket op for Smaamandens Kaar. Den folkelige Indstilling blev yderligere styrket ved Samværet i Ungdommen med sin senere Svigerfader, Friskolelærer Knud Larsen. Paa denne Maade kom han ret hurtigt i Kontakt med den danske Husmandsbevægelse, og dette førte til at han i 1917 modtog en Henvendelse om at overtage Forstanderskabet paa Fyns Husmandsskole ved Odense. I Ledelsen af denne Skole fandt han en Uvurderlig Støtte i Sin Hustru Fru L e i I a L a n g e, hvem Husmændenes Sag ogsaa laa stærkt paa Hjerte. Da L a n g e i 1934 fyldte 70, trak han sig tilbage som Forstander men dermed blev han ikke arbejdsløs. Han vedblev stadig at have enkelte Timer paa Husmandsskolen  og saa havde han sine kære Svampe at sysle med; det var i disse Aar han fuldførte sit Hovedværk ,Flora Agaricina Danica'

Thi med alt sit Arbejde som Skolemand, som Ungdomslærer, som Politiker og som Grundskyldstankens utrættelige Forkæmper, lagde Lange dog aldrig Ungdomskærligheden, Botanikken og Mykologien paa Hylden, og han naaede ogsaa paa dette Felt at yde det fremragende.

Som Lærer paa Dalum underviste han ikke alene i Socialøkonomi, men ogsaa i Botanik og Fysik, og han skrev for disse Fag to elementære Lærebøger, ,Plantelære" (1891) og ,Fysik" (1899), af hvilke den første er udkommet i 9 Udgaver.

En anden af hans Skolebøger er den kendte ,Vilde Planter i Have, paa Mark og Eng", der kom i 1913 og opnaaede stor Udbredelse. Den bestod af 24 smukke Farvetavler med Afbildninger af over 100 vilde Plantearter, hvortil han selv havde malet Akvarellerne, og var ledsaget af en kort vejledende Tekst. En ny revideret Udgave udkom i 1936 og var forøget med et meget nyttigt Tillæg med Billeder af og Bestemmelsesnøgler over Kimplanter af Havens og Markens Ukrudt. Dette Tillæg var allerede i 1916 kommet som et selvstændigt lille Hæfte og var da noget ganske nyt inden for dansk botanisk Litteratur. Om den Folkeyndest, ,Vilde Planter" vakte, vidner det overordentlig store Oplag, hvori denne Bog er trykt, over 100.000 Eksemplarer. Dens Billeder har fundet Vej baade til Sverige og England.

  I denne Forbindelse bør det endvidere nævnes, at L a n g e allerede paa et tidligt Tidspunkt indførte praktiske Øvelser i botanisk Mikroskopi for Eleverne paa Dalum, endnu før Landbohøjskolen havde indført noget tilsvarende. Ja, saa stor Respekt stod der om hans Naturhistorieundervisning at han sidst Halvfemserne fik Opfordring til at overtage Havebrugsprofessoratet ved Landbohøjskolen, men han sagde dogNej Tak med den Motivering, at den beskednere Lærerstilling paa Dalum gav ham større Muligheder for et værdifuldt Oplysningsarbejde blandt Landets Ungdom.

Det blev imidlertid paa et helt andet Omraade at L a n g e skulde gøre sit Livs botaniske Hovedindsats nemlig paa Mykologiens.

Under Opholdet som Gartnerelev i Svendborg var han kommet i Berøring med E. Rostrup, som den Gang endnu var Lærer paa Skaarup Seminarium L a n g e besøgte ham for at faa nogle Svampearter bestemt, og under Havebrugsstudiet paa Landbohøjskolen udvidedes yderligere Bekendtskabet med R o s t ru p, der i Mellemtiden (1883) var blevet Docent i PIantepatologi. R o s t r u p blev saaledes den første, der kom til at give ham Raad og Vink vedrørende Svampeforskningen. Det var derfor naturligt, at det i Begyndelsen særlig var Snyltesvampe og Plantesygdomme, der fængslede ham. Han indførte straks Undervisning i Plantesygdomme paa Dalum, vist det første Sted uden for Landbohøjskolen, hvor dette Fag blev doceret i Danmark, og en af hans første Artikler handlede karakteristisk nok om Kartoffelsvampangreb paa Tomat (1888).

  Det varede dog ikke mange Aar, for Lange kastede sig over Studiet af de Svampe, hvis Udforskning, skulde blive hans egentlige Speciale, nemlig Agaricaceernes vanskelige og store Gruppe. En af Vanskelighederne ved Studiet af Agaricaceer ligger blandt andet deri, at deres Fremkomst væsentlig er begrænset til nogle faa Efteraarsmaaneder. Her kom imidlertid Forholdene ham til Hjælp idet Landbrugsskolen netop havde Ferie i Maanederne August-Oktober, hvad der gav ham en enestaaende Lejlighed til at studere disse Svampe. Man sammenligne hermed de ulige vanskeligere Kaar, hvorunder L a n g e s ældre Samtidige, Agarikologen, Lærer S e v e r i n P et e r s e n, der en halv Snes Aar i Forvejen ogsaa var begyndt at studere Agaricaceerne, maatte arbejde i Slotsbjergby* (Se F. H. Møller: Severin Petersen. Friesia 11: 140, 1941. og Lange:  Erindringer, S. 104, 1938.)

Hvad der blev af særlig Betydning var, at L a n g e hurtigt begyndte at portrættere Svampene i Vandfarvebilleder. Han opdagede nemlig snart, hvor svært det var at afgøre, om en Art, han fandt det ene Aar, var den samme, han havde set det foregaaende Aar. De kødfulde Bladhatte egner sig jo ikke godt til Opbevaring hverken tørrede, eller i Sprit, og den menneskelige Hukommelse, støttet selv af en detailleret Beskrivelse, er kun svag. Illustrerede Svampebøger var desuden den Gang endnu ret faa; De store Værker var for kostbare for Enkeltmand og de mindre, billigere Bøger indeholdt dels kun faa Arter, dels var deres Farvetryk ofte meget ufuldkomne.

Saa begyndte L a n g e da i 1893 at male de fundne Svampe, og, hermed genoptoges et Arbejde, der havde ligget stille i ca. 100 Aar nemlig siden H o l m s k i o l d og S c h u m a c h e r i Slutningen af det 18. Aarhundrede paa fortrinlig Maade portrætterede de danske Svampe. Ret hurtigt naaede han ved nogen Øvelse tilfredsstillende Resultater; han anvendte ved Afbildningen ikke alene Pensel og Blyant, men som noget nyt ogsaa Naal! Der gik ikke lang Tid, før Lange stillede sig den store Opgave at afbilde alle danske Agaricaceer og gengive dem med saa stor Troskab i alle Detailler, at Billederne kunde være til afgørende Støtte ved Bestemmelsen. Af stor Vigtighed blev det endvidere, at han ikke indskrænkede sig til at afbilde makroskopiske Enkeltheder, men tillige medtog mikroskopiske Detailler, saasom  Sporer, Basidier Cystider etc., som han ogsaa maalte. Han udviste saaledes straks fra Begyndelsen stor Selvstændighed i sin Forskning, og herved adskilte han sig paa afgørende Maade fra Severin Petersen, der kun mikroskoperede ganske lidt. Af denne fik Lange i øvrigt i de første vanskelige Aar af sit Svampestudium, i hvilke han ikke kendte andre Agarikologer, mange værdifulde Vink og Oplysninger.

Samlingen af Akvareller forøgedes stærkt for hvert Aar, og ret hurtig kom La n g e ind paa at fremstille hver Svampetavle in duplo, idet det ene Sæt erhvervedes af Botanisk Musæum, hvorved det blev muligt, at en større Kreds af Mennesker kunde faa Fornøjelse af dem. Det kan endvidere tilføjes, at han paa R o s t r u p s Anmodning udarbejdede et 3die Sæt Tavler af kun træboende Svampe til Brug ved Undervisningen i Forstpatologi paa Landbohøjskolen. 1 1912 var Værket, som Lange gav Navnet ,Afbildninger af Danm a r k s A g a r i c a c e e r ", allerede naaet op paa det anselige Antal af 562 Tavler. Til Sammenligning tjener, at det da lige afsluttede Værk, S e v. P e t e r s e n  ,Danske Agaricaceer' (1911), kun indeholder ca. 800 Arter deriblandt en Del tvivlsomme. Og saa naaede L a n g e endda inden Værkets Afslutning at faa malet det dobbelte Antal, over 1100 Tavler.

Savnet af en Tekst til Tavlerne blev imidlertid med Tiden mere og mere føleligt, og dertil kom, at La n g e allerede havde afbildet over 30 nye Arter, foruden en Snes nye Varieteter. Disse Former vilde jo være ,døde", hvis ikke en Offentliggørelse af deres Diagnoser paafulgte. Det var for at afhjælpe denne Mangel, at han i 1914 i ,Botanisk Arkiv" paa Engelsk begyndte at publicere sine "Studies in the Agarics of Denmark", der snart skulde gøre ham til en af Forgrundsfigurerne i den internationale Agaricadeforskning. Allerede det første bind, der foruden en Indledning om hans Agaricacestudium indeholdt en monografisk Behandling af Slægten Mycena, vakte almindelig opsigt i  mykologiske Kredse. I denne Monografi, som beskrev ikke færre end 55 Arter, hvoriblandt adskillige nye, fremsatte L a n g e nemlig en ganske ny Inddeling af Mycena. Medens Slægtens afgrænsning mod andre Slægter ikke frembryder større Vanskeligheder, var en nøjagtig Bestemmelse af de talrige Arter derimod ingenlunde let for de ældre Mykologer. Han paaviste nu, at Arternes mikroskopi, især Cystidernes Bygning afgav et fortrinligt diagnostisk Grundlag for Artsadskillelsen, et Forhold, tidligigere Forskere kun havde skænket ringe Opmærksomhed. Med dette arbejde viste han, at han ikke alene var en udemærket Afbilder af Svampe, Men ogsaa en habil Systematiker.

  Paa lignende Maade gik L a n g e frem ved Behandlingen af de øvrige Svampeslægter, idet han overalt, hvor det var muligt, i første Linie lagde Hovedvægten paa de  mikroskopiske Karakterer. Paa den anden Side indtog han paa mange Punkter et konservativt Standpunkt, idet han saa vidt gørligt, søgte at bibeholde de gamle af E I i as  F r i e s opstillede Sektioner, og kun i de  Tilfælde, hvor den mikroskopiske Analyse viste, at de Friesiske Sektioner ikke var holdbare, Foretog en Omgruppering.  Behandlingen  af Slægterne Lepiota og Coprinus illustrerer paa udmærket Maade hans Fremgangsmaade.

Inddelingen af Lepiota er saaledes ret konservativ. Den falder hos Lange i 3 Underslægter: Eu-Lepiota, Leucobolbitius og Cystoderma, af hvilke kun Leucobolbitius er ny; inden for Eu-Lepiota sondres atter mellem Procerae, Clypeolariae og Micaceae, hvoraf kun den sidstnævnte Undergruppe er ny, medens de to førstnævnte stammer fra F r i e s, men de har ganske vist hos La n g e, faaet en langt mere præcis Afgræsning, netop fordi mikroskopiske Karakterer medtages.

Coprinus-Slægten afgiver derimod et Eksempel paa en radikal Nygruppering af arterne. F r i e s' s Hovedinddeling af denne Slægt var baseret paa Hattens Konsistens, nemlig om den var af kødet (Pelliculosi) eller hindeagtig Natur (Veliformes). Ogsaa  L a n g e anvender Hattens Beskaffenhed som Hovedinddelingsgrund, men i Modsætning til Fries benytter han Hattens anatomiske Struktur, nemlig om hatoverfladen er beklædt med skæl, opbygget af traadformede Celler , (Comati) , med Mel, dannet af kugleformede Celler (Farinosi), eller om den er nøgen (Nudi).

Under sit floristisk-systematiske Arbejde med Svampene maatte L a n g e naturligvis gøre talrige biologiske Iagttagelser og en første Frugt heraf var et interessant Foredrag i Botanisk Forening (1906) om lagttagelser fra Hatsvampenes Omraade. Dette Foredrag er, saa vidt Forf. kan se, det første hjemlige Forsøg paa at give en økologisk Fremstilling af vore Hatsvampe, idet det foruden mange biologiske Enkeltheder ogsaa indeholder en Inddeling af Svampefloraen efter økologiske Synspunkter. Den skarpe Grænselinie drages mellem Skovfloraen og det aabne Lands Flora. Skovfloraens Svampe deles atter i ,Træsvampe" og ,,Jordsvampe"; de første omfatter Svampene paa Stammer, Stød, Trærødder, nedfaldne Grene, Kogler og vissent Løv; under "Jordsvampene" sondres mellem de til Gran, Fyrre, Bøge, Ege, Hassel, Elle og Askeskoven knyttede Svampesamfund. Til Floraen paa aabent Land henregnes Mosens, Hedens, Overdrevets, Grøftevoldens, Vejkantens Svampe, hvortil slutter sig Gødningssvampene. En mere moderne Fremstilling af det samme Emne er givet under Titlen ,Ecological notes" i Bd. V. af ,Studies" (1923). La n g es store Interesse for de økologiske Forhold gør sig ogsaa gældende i hans Svampebeskrivelser, idet disse næsten altid indeholder nøje Angivelser af de paagældende Arters Voksested, Voksetid m. m., et Punkt, som mange, navnlig ældre, systematiske Svampeværker ofte gaar let hen over.

"Studies in the Agarics of Denmark" omfatter ialt 12 Bind, der alle er publiceret i ,Botanisk Arkiv" med faa Aars Mellemrum (1914-1938). Bind V indeholder et Supplement til de tre første Bind og Bind XII Tilføjelser og Rettelser til alle de foregaaende. Medens Teksten i de første Bind nærmest har Karakter af kritiske Kommentarer til Farvetavlerne og kun for de nye Arters og Varieteters Vedkommende indeholder udførlige Diagnoser, er Teksten i de senere Bind mere omfattende med virkelige Beskrivelser af alle Arter.

Skal man med faa Ord karakterisere Langes Fortjenester af Agaricacéforskningen, saaledes som de fremtræder i ,Studies", maa det utvivlsomt blive, at han i langt højere Grad end Forgængerne betjente sig af mikroskopiske Karakterer, ikke alene Sporerne, som man naturligvis ogsaa tidligere havde anvendt, men talrige andre Bygningsforhold som Cystider, Basidier, den anatomiske Struktur i Hat og Stok etc. Han var paa dette Omraade Pioner, og ved hans Studier er systematikken kommet til at hvile paa en fastere Basis end tidligere. Først i den sidste Snes Aar er man ogsaa fra anden Side, navnlig fransk, begyndt at studere Agaricacéernes Systematik ud fra den mikroskopiske Anatomi.

..Studies" bragte L a n g e i Forbindelse med mange udenlandske Mykologer, navnlig i de engelsktalende Lande, og denne Forbindelse udvidedes yderligere gennem en Rejse til Nordamerika i 1931, paa hvilken han medbragte sine Svampetavler og fik Lejlighed til at drøfte mykologiske Spørgsmaal med en Række af Staternes og Kanadas ledende Svampeforskere. Med den store Interesse, hans Arbejde efterhaanden havde tiltrukket sig baade i Ind og Udland, voksede naturligt ogsaa Ønsket om at faa hans værdifulde Samling af Akvareller mangfoldiggjort, saa den kunde komme hele den mykologiske Verden til Gode. Dette førte til, at ,Foreningen til Svampekundskabens Fremme" ved L a n g e s Hjemkomst for Alvor tog Spørgsmaalet om Udgivelse af hans Afbildninger op til Drøftelse, første Gang paa den af Foreningen i København i September 1932 afholdte mykologiske Kongres. Paa Kongressen det følgende Aar var Planerne saa vidt fremskredne, at det kort efter besluttedes at nedsætte en Udgivelseskomité, bestaaende af L a n g e og Formændene for Botanisk Forening og Foreningen til Svampekundskabens Fremme, henholdsvis Professor Ø. W i n g e og Professor C. F e r d i n a n d s e n. Der udsendtes Subskriptionsindbydelse til alle ledende Mykologer og botaniske Institutioner Verden over, og med en begyndende Subskribentblok paa ca. 130 og med rundelig Støtte fra vore to ledende Fonde, Carlsbergfondet og Rask-Ørsted Fondet (35.000 Kr. fra hvert Fond) begyndte da i 1935 Publikationen af det store Værk om den danske Bladhatflora, der fik Navnet ,Flora Agaricina Danica". Ved Værkets Afslutning i 1940 var Subskribentantallet vokset til ca. 200, fordelt paa over 25 Lande. Naar fredelige Tilstande atter indtræder, er der ingen Tvivl om, at dette Svampeværk vil naa en endnu større Udbredelse.

Værket er i stort Kvart og omfatter 5 Bind Tekst paa Engelsk, ledsaget af latinske Diagnoser af alle efter 1. Januar 1935 opstillede nye Arter, ialt ca 550 Sider, samt 200 litografiske Tavler, hvoraf talrige er trykt med 8-10 forskellige Farver. Baade kunstnerisk og teknisk set staar Billederne højt. Om deres videnskabelige Nøjagtighed kan der kun herske een Dom: de findes ikke gjort nøjagtigere i noget andet videnskabeligt Værk om Bladhatte  og de taaler endog at blive betragtet gennem Lupe. Ser man bort fra H o l ms k i o l d s pragtfulde Værk ,Beata ruris otia Fungis Danicis impensa", der er noget for sig, kender Forf. kun eet mykologisk Værk. nemlig den franske Mykolog E. Boudier's skønne "Icones Mycologicae"*)(Desværre savnes dette Værk i Botanisk Centralbibliotek og findes vist slet ikke i Danmark.), der kan gøre ,Flora Agaricina Danica" Rangen stridig. Alle Figurerne af Svampene er i naturlig Størrelse; mange af de smaa Former tillige i den dobbelte eller tredobbelte Størrelse. En særlig Lovtale fortjener Billederne af de smaa Arter. saaledes som man finder dem indenfor Slægterne Coprinus, Galera, Lepiota, Mycena, Naucoria, Omphalia o. fl, Her kommer Langes Afbildningskunst rigtig til sin Ret,  ja. man faar ligefrem Indtrykket af, at han i særlig Grad har kælet for disse smaa Former. Foruden selve Svampefigurerne findes der desuden Tegninger af Sporer Cystider, Setae og andre anatomiske Enkeltheder af Betydning for Artsbestemmelsen. For Russula og Lactarius' Vedkommende har Kommunelærer F. H. M ø l l e r leveret en Række smukke Figurer af disse Slægters Sporer, tegnet ved stærk Forstørrelse ( X 1000),  saaledes at deres karakteristiske Skulptur træder tydelig frem. Ialt er afbildet og beskrevet ca. 1200 Arter og Varieteter, et imponerende Tal, der ikke overgaas i noget andet Værk om Agaricaceer. Talrige af Arterne er kun fundet af L a n g e selv. langt over et Halvhundrede er nye for Videnskaben, og flere Hundrede  Arter har ikke tidligere været kendt fra Danmark.

Teksten, saavel Artsbeskrivelserne som Nøglerne, er væsentlig den samme. som findes i Studies. blot revideret og udvidet: de indledende Afsnit om Slægterne er dog i Reglen forkortede.

Værkets videnskabelige Betydning beror naturligvis i første Linie paa Billedtavlerne, men dernæst, og det maa fremhæves, paa dets Originalitet og Homogenitet, skabt som det er af een Mand, der selv har set, beskrevet og afbildet alle de omhandlede Svampearter. Denne Kendsgerning borger i høj Grad for, at alle Arterne virkelig er forskellige og ikke "Gengangere" under forskellige Navne, et Forhold, som man desværre ofte møder i floristiske Kompilationsværker.

Med Fuldførelsen af de to Hovedværker, "Studies" og ,Flora Agaricina Danica", et livslangt Arbejde, der har strakt sig over næsten 50 Aar, har L a n g e sat sig selv og dansk Mykologi et varigt og sjældent smukt Monument, som man maa være ham dybt taknemmelig for.

Ved sit Navn ledet "Flora Agaricina Danica" uvilkaarligt Tanken hen paa den skønneste Blomst, dansk botanisk Forskning har sat, "Flora danica". Dette Værks stolte Traditioner er Paa en smuk og værdig Maade ført videre i ,Flora Agaricina Danica".

 

LANGES MYKOLOGISKE ARBEJDER

1888. Kartoffelsvamp-Angreb paa Tomater. Gartn. Tid. 4: 162-163.

1906. lagttagelser fra Hatsvampefloraens Omraade. Bot. Tidsskr. 27: XXXVII-XLIV.

1914. En sjælden Bægersvamp (Otidella nigrella). Medd. Foren. Svamp. Fremme 1: 65.

1914-38 Studies in the Agarics of Denmark. Part I-XII. Dansk Bot. Arkiv 1-9.

1915. Boletus purpureus. Medd. Foren. Svampek. Fremme 1: 117-118.

1916. En sjælden Fluesvamp (Amanita junquillea Quel.) lbid. 2: 15-16.

1917. En Hatsvamp med blaa Lameller og grønne Sporer [Lepiota Eyrei]. Ibid. 2: 23-25.

1924. Russula solaris Ferd. et Wge. eller Russula Raoultii Quél. Ibid. 3: 63-64,

1926. Tre   mærkelige Bladhatte [Psathyra stipatissima sp. n., Flammula dactylicola sp. n. og Cortinarius (Hydrocybe) pulchellus sp. n.]. Ibid. 4: 1-4.

1927. Morkler paa en Kældervæg [Morchella elata). Ibid. 4: 19.

1929. Tre   videnskabelige Illustrationsværker om Storsvampe [ B r e s a  d o l a : lconographia Mycologica, K o n r a d & M a u b l a n c : lcones selectae fungorum og K a l l e n ba c h : Die Pilze Mitteleuropas] Ibid. 4: 44-45.

1932. Mykologiske Indtryk fra en Studierejse i Nordamerika Friesia 1: 21-27.  Denne Afhandling er med smaa Ændringer ogsaa kommet paa Tysk i Schweiz. Zeitschr. f. Pilzk. 11: 167-172 (1932) og paa Engelsk i ,Mycologia" 26: 1-12 (1934).

1933. Sjældne Storsvampe fra Fyn [Craterellus clavatus o. fl.]. Ibid 1: 140.

1935. Et svensk Svampeherbarium [Lundell & Nannfeldt: Fungi exsiccati Sueeici praesertim Upsalienses). Friesia 1: 256-257

1935. Sjældne Ridderhatte fra Fyn [Tricholoma geminum og T. acerbum]. Ibid. 1: 253.

1935-40 Flora Agaricina Danica. Published under the auspices of the Society for the Advancement of Mycology in Denmark and the Danish Botanical Society. Copenhagen. 4. Vol. I-V.

1941. Bemærkelsesværdige Paddehat-Fund i de senere Aar. (Summary: Notes on rare Agarics recently found in Denmark). Friesia 2: 156-160.

 

I sin Selvbiografi: Erindringer fra halvfjerdsindstyve Aar (Odense, 1938) har L a n g e paa S. 44-45, 102-103 og 172-174  fortalt Træk fra sin mykologiske Virksomhed.

 

Et Billede af Lange er publiceret i Friesia 1, S. 157, 1934.

 

Da Lange fyldte 70 Aar i 1934 modtog han i Erkendelse af den Betydning, som hans Forskning havde haft for Studiet af de danske

Agaricacéer, en kalligraferet Adresse fra danske Mykologer.

Flora Agaricina Danica akvareller
Jakob E. Langes erindringer om Flora Agaricina Danica