Dansk English 
Jakob E. Langes erindringer om Flora Agaricina Danica

Uddrag fra Lange, Jakob E. Erindringer fra Halvfjerdsindstyve År. Nyt Bogforlag, Odense 1938, hvor han omtaler sin mykologiske aktivitet og tilblivelsen af Flora Agaricina Danica.

(s. 101-103)

De første år i Sejerskov begyndte jeg også paa det specialstudium af Danmarks s v a m p e f l o r a, som i de følgende 45 år skulde antage så forholdsvis store dimensioner. Allerede i min gartnertid i Svendborg havde svampene tiltrukket sig min interesse og bragt mig i forbindelse med E m i l R o s t r u p. I Landbohøjskoletiden og min første Dalumtid var det særlig snyltesvampe og plantesygdomme, jeg beskæftigede mig med (jeg indførte plantesygdomslæren på landbrugsskolen). Men nu tog jeg særlig fat på ,,paddehattene". Landbrugsskolen havde ferie i månederne August-Oktober, hvad der gav mig en enestående lejlighed til dette studium. Hvad der navnlig fik betydning for mig, var at jeg begyndte at portrættere svampene i vandfarvebilleder. Paddehatte egner sig jo ikke til herbarier. Og hurtig mærkede jeg, at det var vanskeligt for mig at afgøre, om en art, jeg fandt i år, var den samme, som jeg havde set i fjor: erindring, selv støttet af beskrivelse, er ikke skarp og tydelig nok. Så begyndte jeg at male og nåede, ved megen øvelse, helt tilfredsstillende resultater. Der fandtes jo ganske vist i forvejen illustrerede ,svampebøger"; men dels omfattede disse kun forholdsvis få arter, dels var farvetrykkene ofte meget ufuldkomne. Mit mål blev nu efterhånden mere og mere bestemt at male alle arter, og gengive dem med så stor troskab i alle detailler, at de kunde være til afgørende støtte ved alle bestemmelser (især når også de m i k r o s k o p i s k e enkeltheder iagttoges og aftegnedes). I årenes løb hår jeg (Væsentlig her på Fyn) nået at indsamle og afbilde noget over 1100 arter.

Jeg opnaaede derved et ret indgående 'kendskab til denne hidtil ret upåagtede del af vor flora, ' Og dette førte så til, at jeg (fra 1913) begyndte at skrive en række af handlinger om de enkelte slægter (på engelsk, i Botanisk Forenings ,Dansk Botanisk Arkiv"). Dette bragte mig i forbindelse med udenlandske mykologer, en forbindelse, jeg udvidede gennem en rejse i Nordamerika i 1931, hvor jeg medbragte mine afbildninger og traf de fleste af Staternes  og Kanadas ledende Svampeforskere. Den interesse, mit arbejde havde tiltrukket sig både herhjemme og i udlandet, førte så til, at jeg i 1934 med støtte af vore botaniske foreninger og Carlsberg og Rask-Ørstedfonden påbegyndte det store værk ,Flora Agaricina Danica" (der ialt vil omfatte 5 foliobind med 200 farvetavler og engelsk text).

Svampeforskningen beslaglagde efterhånden en betydelig del af min tid. Den bragte mig tillige i personlig berøring med en hel del værdifulde mennesker. Foruden E. R o s t r u p  som' lige fra først af fulgte mit arbejde med stor interesse  må j eg nævne S e v e r i n P e t e r s e n, bl. a. kendt som forfatter til den lille populære bog "Vore Sangfugle". Han havde nogle år før mig begyndt selvstændigt at interessere sig for ,paddehattene" og gav mig i de første år mange værdifulde vink og oplysninger. Selv arbejdede han under yderst vanskelige forhold. Han var skolelærer; og først henad kl. 3 kunde han haste ud til den ret fjerntliggende skov for i efterårsdagens svindende lys at indsamle materiale, som han så måtte studere nærmere ved lampelys. Ikke desto mindre fik han udarbejdet en ret fyldig svampeflora, den første i sin art. Siden den tid er interessen for denne del af vor planteverden vokset stærkt. Der er endog bleven dannet en særlig forening af svampekyndige, og de mere videnskabelig indstillede af dennes medlemmer afholder små ,kongresser".  Denne udvikling begyndte dog først efter Sejerskovtiden; i de første 25 år arbejdede jeg langt mere isoleret.

(s. 171-175)

DEN ANDEN AMERIKAREJSE

Fire år efter vort første Amerikatogt, kom så det andet, det store, der varede i godt 3 måneder og strakte sig gennem omtrent 30 af staterne (fra N. York til SydCalifornien, fra Washingtonstaten til NordCarolina, foruden en del af det sydvestlige Canada).

Denne vor anden rejse havde tildels andre formål og derfor også en noget anden karakter end den første. Hvad den gjaldt var i første linie botaniske forhold, særlig naturligvis Svampeforskningen.  Under mit første Amerikabesøg havde jeg naturlig nok efter tid og lejlighed kastet et blik på svampefloraen i de forskellige egne og set, at den hovedsagelig var dannet af de samme arter, vi kender herhjemme. Men i amerikanske svampeværker optages pladsen væsentlig af ,amerikanske" arter med forholdsvis få evropæiske imellem. Det var mig nogenlunde klart, at dette efter al sandsynlighed måtte skyldes, at man så at sige ikke forstod hinandens sprog, så hvad i Evropa kaldtes eet, I Amerika kom til at hedde noget andet. Dette misforhold burde bringes ud af verden. Nu havde jeg  som andet steds omtalt  i en lang årrække malet portrætter af de danske paddehatte, Vel omtrent 1000 arter ialt. Og jeg fik da den idé, om jeg ikke kunde rejse derover, tage billederne med og så forsøge at samle de amerikanske svampeforskere, drøfte forholdene med dem på baggrund af det medbragte materiale og således komme et skridt videre til sandheds erkendelse.

Jeg udsendte min plan til de ledende universiteter i Staterne foruden til mine private korrespondenter og fik til 1931 planlagt sådanne små mykologiske sammenkomster rundt omkring, på universiteter i staten N. York (Cornell), Michigan (A n n A r b o r), Canada (W i n n i p e g), Oregon (C o r v a l l i s), i landbrugsministeriet i W a s h i n g t o n, i skov og søcampen i A d i r o n d a c k sbjergene, og endelig afsluttet i mycologisk forening i N. York. Dét var altså en temmelig omfattende plan, men amerikanerne var meget interesserede og tog sig udmærket Af arrangementet. Størst var tilslutningen i C o r n e l l, hvor mykologer fra en halv snes stater (vel henved et halvt hundrede, da vi var flest) var stævnet sammen, hvor et

stort apparat med laboratorier, mikroskoper o. s. v. var stillet til rådighed og exkursioner arrangeret.

Hele foretagendet fik for mig det vigtige resultat, at det gav mig et levende bevis på sådanne billedværkers afgørede betydning og derved dannede baggrund for tanken om udgivelse af mit store svampebilledværk på tryk, således som det blev realiseret i 1934 og nu nærmer sig sin fuldendelse.

Men ved siden af dette hovedformål skulde naturligvis rejsen også bruges til andet end blot at se sig om. Vi skulde også på foredragsturné, dels til de gamle kendte steder dels til nye. Og denne gang, da vi skulde vest på, kunde der også blive lejlighed til at besøge nogle danske kolonier, af hvilke vi jo slet ingen havde set på vor første rejse. Carlsberg- og Rask-Ørstedfonden støttede mine planer så vidt, at foredragshonorarer kunde muliggøre balance, skønt vi blev tre, idet både L e i l a og vores 12-årige ældste søn, M o r t e n, drog med på turen.

Naturforskere, især botanikere (zoologerne skal være mere stridbare) er et herligt folkefærd  særlig måske nok svampeforskerne, fordi der blandt dem er så mange ,amatører". Det er jægere uden blodtørst, naturelskere, for hvem ,naturen" er mere end malerimotiver, samlere, hvis interesse strækker sig videre end til frimærker, mennesker, hvis øje stadig opmærksomt glider langs den livets strandbred, hvor iagttageren engang imellem finder et lille stykke rav, en hidtil ukendt muslingskal, en opskyllet rødalge med flortynde, gennemsigtige dybvandsblade  eller hvad der nu ellers kan fange hans blik. Denne indstilling binder dem sammen, mere internationalt end sædvanligt, mere jævnt og ligefremt end i de fleste andre kredse. Man ,lägger bort titlarne" (når lige undtages at jeg, trods gentagne protester, naturligvis måtte finde mig i at blive omtalt som ,Dr. Lange"), thi man har ikke så megen øvelse i at bruge munden til vel turnerede "komplimenter og baslementer" som i at bruge øjne og tænkeevne.

De amerikanske u n i v e r s i t e t e r, både statsskolerne og de private institutioner, overvælder ved deres pragt og storstilethed. Kollegier, auditorier, laboratoriebygninger, alt i største dimension, møder man overalt, gerne anbragt i en vidtstrakt park. Måske bliver man ved nøjere syn mindre imponeret af bygningernes i n d h o l d. Det er lettere at få en multimillionær til at give storsummer til opførelse af et mægtigt bygningskomplex (med hans navn i guldbogstaver på frontespicen) end til at give de tusinder af mindre beløb, der skal til at anskaffe samlinger, bogværker, laboratorieudstyr o. s. fr.

(s. 44-45):

Kort før jeg forlod skolen blev også E m i l  R o s t r u p professor (i plantepatologi). Ham havde jeg allerede i Svendborgtiden lært at kende, havde besøgt ham i Skårup (hvor han den gang var seminarielærer) for at få noget at vide om nogle svampearter. Han var alt andet end glimrende som foredragsholder. Men han havde et enestående kendskab til sit emnes mangfoldigheder, forenede i sin person, hvad nu er fordelt på en hel skare af professorer, konsulenter og forsøgsledere. Rostrup mødte mig med stor venlighed og gav mig de første vink og råd vedrørende svampeforskningen  som han den gang var omtrent ene om. For øvrigt var han allerede den gang godt kendt ud over landet som forfatter af ,,Rostrups Flora", en mere populær og let tilgængelig bog end ,,Lange".

Flora Agaricina Danica akvareller
Nekrolog, J. E. Lange